Slankekur oversigt

Slankekur - Tab dig nu

Foto: Alan Cleaver

Her på siden finder du en oversigt over slankekure, der kan hjælpe dig med et hurtigt og effektivt vægttab. Du læser mere om hver enkelt slankekur blot ved at trykke på navnet på kuren i oversigten herunder.

Rigtig god fornøjelse her på siden. Og husk at du altid er velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet nederst på siden.

Oversigt

5:2 kuren– en fastekur, der af mange mennesker bliver betegnet som ”drømmekuren”

LCHF kuren – en kur, hvor du med god samvittighed kan spise fedtkanten på dit kød

Nupo kur – Med denne kur erstatter du almindelig mad med Nupo Pulver

Verdens Bedste Kur (VBK) – En videnskabelig dokumenteret kur, der kan hjælpe dig med at tabe 8 kilo på 4 uger

Juicekuren fra TV2 – En kur hvor det er muligt at tabe 5 kg på blot én uge

Stenalderkuren fra TV2 – Spis som stenaldermenneskerne og tab dig!

Mangler der en slankekur? Hvis du synes, oversigten mangler en bestemt kur, så kontakt mig endelig. Jeg vil hellere end gerne beskrive og lære om nye slankekure, så oversigten bliver større – og flere mennesker kan blive hjulpet til at finde den rette kur.

Sådan vælger du den rigtige slankekur

Da der findes et hav af forskellige typer og former for slankekure, så kan det være lidt af en jungle at finde rundt i. Derfor vil jeg gerne give dig et par gode tips og tricks til at vælge den ”perfekte” slankekur, der kan hjælpe dig med et effektivt og sundt vægttab.

Gode råd til valg af kur:

  • Vær særligt opmærksom på om kuren passer til dig og din nuværende livssituation. Hvis du kun har et par timers fritid om dagen, så vælg en kur, der ikke kræver det helt store rent tidsmæssigt.
  • Pas på med at vælge en kur du får anbefalet af en ven eller veninde. Alle mennesker er forskellige, og det er ikke sikkert, at din vens slankekur passer på dig og din krop.
  • Brug gerne et par timer på at undersøge slankekuren. Læs noget baggrundsviden, læs hvad andre personer siger om kuren og brug generelt lidt tid på at danne dig et godt indtryk af, hvordan kuren kommer til at forløbe, hvis du vælger den.
  • Har du svært ved at motionere, men let ved at spise mindre? Vælg en kur efter dit behov. Der findes for eksempel mange kure, hvor du ikke behøver at dyrke motion for at tabe dig, men ”blot” skal skære ned på antallet af kalorier.
  • Vælger du en for radikal kur i forhold til dit liv, kan det være svært at gennemføre den, da forandringerne er for store.
  • Drømmer du om at forblive sund og fastholde den lave vægt? Hvis du gør det, så skal du huske, at du faktisk ændrer markant på dit liv, da du går fra en usund levestil til en sund. Er du klar til at ændre din livsstil.

Inden du går i gang:

  • Inden du går i gang med den netop valgte slankekur, så prøv at visualisere forløbet. Tænk over hvordan du vil komme godt fra start, hvordan du bliver ved med at kæmpe samt brug et par minutter på at tænke over drømmescenariet – nemlig at tabe en masse kilo.
  • Visualisering af dine mål er en glimrende metode til at gøre kroppen og sindet klar på forandringer.
  • Jo bedre forberedt din krop og dit sind er, jo større er sandsynligheden for, at du ender med et rigtig flot resultat.
Her finder du en oversigt over forskellige slankekure

Foto: Vernon Chan

Husk det kræver også vilje og vedholdenhed

Det første skridt mod en succesfuld slankekur, er at vælge den rette kur. Når den rette kur er valgt, gælder det efterfølgende om at udvise vilje og vedholdenhed. Uden vilje og vedholdenhed når du ikke særligt langt, og din kur vil typisk ende med at blive en fiasko.

Hvis du derimod fra start af viser over for dig selv og dine medmennesker, at du virkelig vil det her, så vil resultaterne komme meget hurtigere og de vil samtidig blive meget større. Det kræver sin mand eller kvinde at holde sig fra søde sager, hvis du er vant til at få lidt lækkert om aftenen, men det er uden tvivl besværet værd.

Tips til mere viljestyrke

  1. Gør dit vægttab til en konkurrence med andre. Konkurrencementaliteten eksisterer i os alle. og hvis vi kæmper med andre om at nå et bestemt mål, så er vi mennesker mere villige til at give den en ekstra skalle.
  2. Lyt til personer der tidligere har haft succes med at tabe sig. Hvad gjorde de for at bevare viljestyrken?
  3. Opstil nogle personlige mål som du VIL indfri.
  4. Hvis din slankekur indebærer, at du skal dyrke motion, så lyt til noget tempofyldt musik imens du træner. Det er påvist af forskere, at musik gør os i stand til at yde mere.
  5. Del dit vægttabsforløb med andre, så du kan få noget inspirerende feedback, der kan hjælpe dig med at holde dampen oppe.

Held og lykke med dit vægttabsforløb

Til sidst vil jeg ønske dig held og lykke med din slankekur. Jeg håber inderligt, at du får succes med en af kurene. Derudover håber jeg også, at min side om slankekure har været dig behjælpelig, så mit arbejde ikke har været helt spildt.

Hvis du har spørgsmål til mig, så kontakt mig endelig i kommentarboksen herunder. Jeg ser mere end frem til at høre fra dig. Og skriv også gerne til mig, hvis du vil dele dine erfaringer med en af kurene.

Lad kampen mod vægten begynde!